
Bestyrelsen i 1. Holte
Gode spejderoplevelser kræver gode rammer. Dem sikrer bestyrelsen i samarbejde med lederne.
Når man sidder i 1. Holtes bestyrelse hjælper man med at udvikle gruppen, komme med ideer til nye tiltag og være med til at arrangere fælles arrangementer for hele gruppen, bl.a. familieweekend, gruppegåtur, A-dag og grupperådsmøde.
Bestyrelsen holder bestyrelsesmøde hver anden måned. Vi mødes som regel om aftenen i hytten på Havarthigården - og vi har det altid hyggeligt til møderne, mens vi diskuterer de vigtige emner.
En gang om året holder ledere og bestyrelse en fælles dag. Her laver vi noget sjovt og anderledes, som skal udvikle gruppen.
Har du lyst til at få indflydelse på spejderarbejdet og mere at vide om dit spejderbarns gruppe, så er bestyrelsen en rigtig god mulighed for dig.
Kontakt 1. Holtes formand, formand@1holte.dk, eller gruppeleder, gl@1holte.dk, for at høre mere om arbejdet i bestyrelsen.
Her kan du læse mere om bestyrelsens faste arbejdsopgaver:
Formand
- Tidsforbrug: 2-3 timer om måneden
- Beskrivelse: Overordnet ansvarlig for at skabe rammer for gruppens spejderliv. Ansvarlig for indkaldelse og dagsorden til bestyrelsesmøder, samt mødeleder. Sikrer nedsættelse af udvalg og opgaveløsning. Løbende kontakt med gruppeledere om udfordringer og sager.
- Ansvarlig: Anette Helmer
Kasserer
- Tidsforbrug: 1 time om måneden
- Beskrivelse: Ansvarlig for tilskud, regnskab, løbende overblik over likviditet og budget (sammen med gruppeledere). Holde styr på tilskudsordninger og ansøgningsfrister. Kontakt til kommunen. Rettigheder tildeles af medlemsansvarlig.
- Ansvarlig: Nimrod Sofer
Bogholder
- Tidsforbrug: 1-2 timer om måneden
- Beskrivelse: Løbende bogføring og refusion af udlæg. Kontingentopkrævning. Medansvarlig for afslutning af budget og regnskab. Rettigheder tildeles af medlemsansvarlige.
- Ansvarlig: Janne Rahbek
Revisor
- Tidsforbrug: 1-2 timer årligt
- Beskrivelse: Revision af regnskab, der udsendes i løbet af januar måned.
- Ansvarlig: Rasmus Enevoldsen